hoved
menuscript menu
Meddelelser til troldene i 2005

Onsdag 28/12 2005
WMOC 2006 i Østrig, nu er vi 5 - 6 barske, som har tilmeldt sig dette arrangement. Der er pt ikke planlagt nogen fællestur (transport-overnatning).
Frede tilmelder inden den 29/12.

Onsdag 23/11 2005
Årsmødet den 19/11 foregik i år på Enø med Jens Flad som banelægger, han havde været kreativ som sædvanlig, hvorfor det ikke blev helt så nemt som ventet. Her var kompaskurser, linieløb og korthusk. Vi sluttede med sidste post på spidsen af Enø, herfra kunne man overvære de 3 aspiranters forsøg på at vade over til Dybsø for at få de sidste poster, hvilket lykkedes for Leif.
Efterfølgende var der sauna og vandpolo i svømmehallen.
Helmuth havde sørget for maden og årsmødet blev styret af stortrolden, referatet herfra kan læses her. og klokken 00.30 kunne han afslutte mødet.
Herefter fortsatte 4 trolde ud i byen sædvanen tro, og 2 trolde kørte søndag morgen til vinterløb på Møn.

Torsdag den 27/10 2005
Der er nu udsendt indbydelse til årsmøde 2005 til alle trolde, indbydelsen kan også ses under "Årsmødet".

Fredag den 14/10 2005
Nu kan du printe siderne ud uden billeder mm

Tirsdag den 4/10 2005
4 barske og 2 aspiranter deltog i årets Wild East, af resultatlisten ser jeg at 2 barske udgik, jeg erfarer gerne om årsagen hertil, andre barske vil gerne høre på gode undskyldninger. Mon det er tegn på begyndende svagheder?

Fredag 22/8 2005
de barske Fredag den 19/8 var 4 barske samlet på Rudergårds stadion, hvor Jens Flad havde planlagt og forberedt et O-løb for revisorer på en herlig sommerdag.
Vi lagde poster ud og var klar til at modtage 35 uerfarne O-revisorer på 4 - 6 km O-baner.
Niels og Jas sørgede for instruktion, mens Flad sikrede en perfekt gennemførelse af arrangementet mens Send Erik sad ved tasterne for at sikre en retfærdig afgørelse. Vi fik megen ros og måske kan vi igen til næste år få denne opgave, som gør det mere spændende at være barsk.


Fredag 12/8 2005
Jeg håber at I har haft en god ferie med eller uden mere eller mindre barske O-løb. Men nu starter efteråret med mange og lange O-løb.
Det der ligger først for, men som kun er for de rigtig barske er 50 km i Rold skov tilmelding den 14. august eller evt. på dagen.

Vi har en tradition i at deltage i Wild East, og jeg forventer også i år, at vi kan finde sammen om at komme derover. Aspirant Jan Frederiksen har allerede nu ønske om at deltage sammen med os, jeg vil gerne høre om andre har gjort sig tanker om deltagelse.
Tilmelding 1/9

Torsdag 16/6 2005
Du kan nu se mine kommentarer til vor deltagelse i Rogaining 2005 i Estland under "Beretning". Hvis du har lyst til at tilføje dine egne oplevelser fra dette meget vellykkede stævne høre Stortrolden gerne fra dig.
Billederne fra er taget af arrangørerne og disse kan nu ses i stor størrelse ved at klikke på dem. Du kan se flere billeder på deres hjemmeside "Rogaining 2005 Estland"


Tirsdag den 7/6 2005
Efterlysning. Skulle nogle af jer gammeltrolde ligge inde med materiale fra vore løb, vil I kunne glæde stortrolden ved at låne det ud til ham, således, at vi kan få så mange informationer om vore løb og pointberegning mm med på denne hjemmeside.

Tirsdag den 7/6 2005
2 barske, 2 aspiranter og et ældre ægtepar fra HG, deltog i årligt tilbagevendende fysisk krævende arrangement, der kaldes "Fjællræven Extreme Marathon", du kan under beretninger se hvorledes de taklede opgaven.
beretning

Onsdag den 18/5 2005
7 barske trolde og 2 aspiranttrolde deltog i WildWest søndag den 15. maj med start kl. 2 i Torsted plantage ved Ulfborg.
Du kan læse mere om "De Barskes" oplevelser i den stjerneklare nat og den årle morgenstund, hvor morgensolen var med til at gøre løbet til en stor oplevelse
beretning

Lørdag den 9/4 2005
Regnskabet er nu opgjort fra vort langdistanceløb " I Troldens Fodspor" 2005. Dette viser et overskud på 2480 kr, heraf har kassetrolden fået 1240 kr.