MIME-Version: 1.0 Content-Location: file:///C:/EF594D79/LadoniaMountainTrophy.htm Content-Transfer-Encoding: quoted-printable Content-Type: text/html; charset="us-ascii" Ladonia Mountain Trophy

Ladonia Mountain= Trophy

Se Kullens seværdigheder på en dag, for 250 SV kr. Nødvendigt udsty= r, rygsæk, vindjakke, ekstra trøje, nø= ;d-hjælpspakke, mobil tlf. proviant og vand til en dags forbrug.

Morten Neregaard og jeg (Leif E. Larsen) havde tilmeldt os i Elite klassen ca. 25 km. Med 21= 00 meters stigning. Lørdag d.12. juli, med mødested og mål= i Mølle havn kl. 7.00 om morgenen. Vi tjekkede ind og underskrev en erklæring om, at vi deltog på eget ansvar. Imens fik vi fyldt m= ad depoterne op, vi fik pakket rygsækkene, og drukket en sidste kop kaff= e. kl. 8:00 afgang til start, det skete med bus, som kørte syd om Kullen til Arild. Vi bliver sat af 500 m. fra havnen, bussen kunne ikke køre i de smalle gader imellem de gamle huse fra 1= 700 tallet, nede ved havnen skulle vi tage løbeskoene af, og pakke dem n= ed i rygsækken.

Ind i havnen kom der = en stor gummibåd, magen til dem som frømandskorpset bruger, der v= ar kun 12 pladser ombord, så vi blev delt i 5 hold, jeg tror de kunne se= at jeg ikke er nogen god svømmer, så jeg kom med første ho= ld, Morten kom med på tredje tur. Sejlturen tog kun ca. 5 min., med de to store Yamaha motorer gik det rigtigt stærkt, den hoppede flere meter = op i luften, selv om vandet var helt roligt, sådan følte jeg det, m= en jeg sad også forrest i båden på sejlturen, hvorfra vi kun= ne se øst Kullens stejle skrænter, og= vi passerede kunstneren Lars Vilks, Nimis/arx skulpturer, på vej til landgangsstedet Håkullsmall bugten. Motorerne blev stoppet og vi kunne høre høj musik fra en stor ghettoblaster inde på landgangsstedet. (Iron Maiden sang, Run to the hill, run for = your life).

Båden var ca. 7= 5 - 100 meter fra land, da vi fik at vide turen var startet, vi hoppede i vande= t og svømmede ind til land, stenene i vandkanten var meget slimede, s&ari= ng; jeg måtte kravle det sidste stykke op på land, de hurtigste var= al-lerede på vej op ad bjerget, det så fa= rligt ud. Jeg tømte rygsækken for vand, tog sokker og sko på, = det var godt tø-jet var pakket i en plastpos= e, så det stadig var tørt, derefter fulgte jeg den 450 m. snitzlede rute, til toppen af H&= aring;kull (Kullabergs højeste punkt 187,5 m over h= avets overflade) det var noget med at kravle på alle fire, så stejlt = var der, og masser af løse sten, men heldigvis også trærødder og andet jeg kunne holde fast i, på turen op overhalede jeg nogle som allerede havde lagt for hurtigt ud. På toppen stemplede jeg den første post og fik derefter udleveret tur beskrive= lsen for resten af dagen, først 6,7 km. 13 poster på O - kort 1:10.= 000, 3 sløjfer og derefter 3 poster før kortv= end, ved billetlugen for biler til Kullen, derfra ca= . 17 km. På turistkortet 1:20.000, med 19 poster + 2 = overra-skelser? Før mål gang i Mølle Havn.

Jeg fik kortet udleve= ret, og imens jeg studerede vejvalg, fik jeg snakket lidt om Veteran VM med Olle Bohmann, der fungere= de som ar-rangørernes fotograf for løbet, bill= ederne kan ses på www. Ladoniamoutain.com. På vej til første po= st, møder jeg Kirsten Urhøj og Annett= e, som er på vej op til stjerneposten, jeg kan oplyse dem om at jeg kommer d= erop 3 gange, inden turen går videre mod Kullens Fyr. Post 2 sidder 115 m. nede ad sydsiden, mens anden sløjfe er en udløber og en slugt, 150 m. nede ad nord øst siden, tæt på, hvor vi kom i land. På 3. runde har vi først en ruin, på vej ned til Valdemarsgrotten, hvor pos= ten sad inde i bunden, derefter en bakketop før H&a= ring;kull toppen rundes for sidste gang, Kirsten fortæller at Morten er ude på 2. runde, den længste, som jeg lige kom fra. Jeg mødte Morten i modløb, på min vej til Mølle Mosse, derefter løb jeg ige= nnem fuglereservatet ned til Søftinggrotten. = Derfra op og ned til post 13, lige ved betalingsanlægget til Kullen, her var der kort vend til tu-ristkortet, meget = af løbet foregår på veje og stier, men på grund af de stejle skrænter bliver der gået og klatret en del. Første post på turistkortet, var yderst på badebroen i Solvikens bådplads, derfra op til gravstenen på Kull= a-mannens grav, videre syd om golfbanen, til en udløber inde i en indhegning, = med Skotsk højlandskvæg, de var

åbenbart vant t= il at der kom gæster for de løftede blot hovederne for at se hvilke idioter, der løb rundt i deres ind-hegning med et kort, og prøvede at finde vej til næste post, som var p&ari= ng; toppen af Åkersberg, helt ude ved vandet. Kiosken ved Kullens fyr var publikums og væskepost, der var også et ekstra indslag.

Fyren rundt, 2,4 km. 8 poster, på et lille ekstra kort, jeg troede af det skulle løbes som korthusk, da kontrollanten sagde at jeg sku= lle smide det, men det dog først efter turen at jeg skulle aflevere kort= et. Post 1 var af stien mod nordvest til Paradis havn, derefter langs stranden = ud til det lille fyr, videre sydpå til Silvergrotte= n, derfra kravlede jeg op igennem enebær krattet, forbi det store fyr til kiosken, næste post havde jeg allerede set oppe på toppen af bakken, så jeg opdagede ikke at den sad på den forkerte top, men jeg undrede mig over at der var andre som ledte efter posten på den højeste top, nå tilbage til stien og ud på Åkersberg igen, fra toppen kunne jeg se over til øen ved Lahibiagrotten, hvor næste= post var, for at undgå nogle kurver valgte jeg at løbe i strandkant= en, denne gang blev jeg straffet, for småstenene i strandkanten på = Kullen, kan godt være flere meter høje, = og med lodrette sider, som var svære at klatre op over, så dem som val= gte kurverne kom først. Posten på øen var fastgjort en meter over vandet, i et tov som også var fastgjort på land, der kunne= vælges at svømme de 25 m. til øen, eller trække sig over i tov= et, det var besværligt at stemple, når jeg hang i en arm og med den anden hånd, prøvede at putte SI.pinden i SI enheden, som gyngede med tovet, for der var også andre som brugte tovet. Vel tilbage på land, rygsækken på og op til kioske= n, aflevere kortet og stemple ud, 38 min. tog de 2,4 km.

Jeg havde nu væ= ret undervejs 3 t. 20 min. Så jeg tog en kort spisepause på ca. 10 = min. Det var rart at få et par tørre sokker på, jeg havde også en torn i den ene tå, som blev pillet ud, alt imens jeg snakkede med Annette og Kirsten, der blev ikke delt kram ud, det syntes de = jeg var for våd til, imedens jeg fyldte vand på, kom Morten forbi, = han manglede sidste runde ved fyret, jeg viste ham vejen op til den fejlplacere= de post. Nå jeg skulle også videre, ned til K= ullalå, ved vandkanten (ifølge Morten blev de i 2007 landsat her) op til P pladsen igen og østpå af landevejen langs golfbanen, ned til stranden ved Ablahamm, op igen og af stien nord= for golfbanen, igen ned, denne gang til store Josefinelust= grottan, på en bænk i grotten sad en løber og spiste sin frokost.= Jeg havde mødt ham flere gange undervejs, men efter 4 timers løb,= var det nok for sent at spise, for han udgik af løbet efter næste post, Trollhålet, som der var snitzlet op til, der-fra = var der 60 meters terrænklatring op til stien, som kunne følges til stienden ved Djupadal (vandkanten) op af sti-en igen og øst p&= aring; mod bakketoppen Ljungås og videre til Gre= gors bakker, ved disse to poster, havde jeg gavn af O-kortet, og løb lidt igennem terrænet, og videre nord for Håkul= l, forbi ruinen som jeg havde haft tidligere, og ned til = Nimis / Arx, posten sad på det østlige kunstværk, stenskulpturen, på opturen tog jeg hul på min = 3 og sidste vand-flaske, og jeg havde været i gang i 5 t.30 min. Solen skinnede og det var meget trykkende varmt, jeg skulle forbi Himmelstorp til en slugt på sydsiden, og derfra op til Domar= ringen, det havde lynet og tordnet et stykke tid, og på vej op kom afkølingen, en tordenskylle.

Annette og Kirsten st= od i regnen og heppede, imens jeg kravlede det sidste stykke op, jeg stempler ve= d Domarrin-gen, drikker en flaske saft, imens jeg f&ari= ng;r forklaret hvad opgaven går ud på, jeg får en hjemmelavet slangebøsse og 3 småsten, og skal på 5 meters afstand, r= amme et grydelåg, og så ellers fortsætte løbet. Da jeg efter 6 timers løb ikke havde fået nok, lod jeg være med= at ramme? Derfor fik jeg en strafrunde ned ad bakken og op igen på 4 min. Før jeg måtte fortsætte løbet op til Sadeln, næste post havde jeg vist haft fø= ;r, toppen af Håkull, fra Sadeln kunne jeg igen læse detaljer på O - kortet, men nu var et nyt problem dukket op, for pga. regnvejret var stierne blevet me-get fedtede, og jeg løb i alm. løbesko, for ikke at blive skadet igen.

I Coast Zone Ekstream Marathon løb jeg i O - sko, med meget asfalt og stil&osl= ash;b, og fik overbelastet venstre læg, med flere ugers løbestop til følge (på trods af at skaden opstod 1. dag gennemførte = Tim og jeg løbet på 35 km.¨og blev nr.2). Det næste stræk var løbets længste ca. 2,5 = km til Kars mosse lidt nord for Kullens billetluge, derfra til sidste posten oppe på Bar= ekullen. Ved posten så jeg på uret, at jeg måske kunne komme under= 7 timer, jeg valgte lande-vejen ned til målet i Mølle Havn, eller var det en flod jeg løb i, den megen regn på den sidste del af turen, skulle også ned af bakken, jeg sejlede igennem billetlugen og i Mølle by fandt jeg de rigtige kanaler ned til havnen, hvor

jeg stemplede i m&ari= ng;l, efter en tur på 6 t. 59min.45 sek. Min tid rakte til en 12 plads, Mor= ten blev no. 13 efter 7 t. 24 min. 56 sek. Der var 35 hold til start og 27 hold gennemførte, det sidste lige under 10 timer, Elitebanen blev vundet = 5 t. 51 min. 55 sek. af en pige, Emma Linden SAIK.

Min plan for hele løbet havde været, at lade de andre løbe og holde mit e= get tempo, hvilket var nemt, da vi blev sendt af sted i små hold, så undervejs løb jeg meget alene, dog var der lidt mere trafik ude omkr= ing Kullen, fordi den lange bane også løb p&= aring; vores poster, at jeg havde planlagt at gå op af bakkerne kom helt af = sig selv, af de 25gange hvor det gik meget op af, var mange af stederne så stejle, at der var gelænder eller reb til at trække sig op af, på de forskellige højdepunkter var der en storslået udsi= gt, på Håkull som jeg var oppe på= 5 gange, kunne man se til Danmark i syd og Halmstad i nord, jeg fik også set 6 grotter, Kullamannaens grav, og Lars Vilks kunstværk Nimis/Arx.

Efter en kold ø= ;l og noget tørt tøj på kroppen, følte jeg mig rimelig frisk, dog fik jeg nogle meget ømme ballemuskler de næste par dage.

Leif E. Larsen <= /o:p>